10 sjældne vintage-mikrofoner, der formede lydstudiers historie
Opdateret: for 2 dage siden
De sjældne vintage-mikrofoner, der formede lydstudiernes historie, blev for det meste bygget mellem 1930'erne og 1960'erne, og ti af dem dukker op igen og igen: Neumann U47, Neumann U67, AKG C12, Telefunken ELA M 251, Sony C-37A, RCA 44-BX, RCA 77-DX, STC 4038, Altec 21B "Coke bottle" og Reslo-båndmikrofonen. Her får du, hvad hver enkelt er, hvornår den blev lavet, hvilke plader der gjorde den berømt, og hvad den faktisk gør ved en lyd. Guiden er skrevet til artister og teknikere, der vil have den rigtige historie, og et ærligt svar på, om noget af det betyder noget for din egen plade.
Vores holdning, som et studie der indspiller bands live: de her mikrofoner er værd at kende og næsten aldrig værd at vente på. Hver eneste af dem blev berømt, fordi den stod foran en stor sanger i et godt rum. Mikrofonen var det sidste led i kæden, ikke det første. Hold det i baghovedet, når du læser, så bliver listen meget mere brugbar.
Sjældne vintage-mikrofoner i korte træk
Neumann U47 (1949): rørkondensator, Sinatras og The Beatles' vokalmikrofon.
Neumann U67 (1960): rørkondensator, efterfølgeren til U47 og en arbejdshest i 1960'erne.
AKG C12 (1953): rørkondensator med ni karakteristikker, lys og åben.
Telefunken ELA M 251 (1959): rørkondensator bygget af AKG til Telefunken, kun produceret i få år.
Sony C-37A (1955): japansk rørkondensator, som Capitol og Gold Star tog til sig.
RCA 44-BX (slut-1930'erne): ottetalsbåndmikrofon, den klassiske radios stemme.
RCA 77-DX (1954): båndmikrofon med flere karakteristikker, broadcast-ikonet på bordet.
STC 4038 (1953): BBC-designet båndmikrofon, overheads på Beatles-trommer.
Altec 21B / M11 (1950'erne): lille rundtoptagende rørkondensator, "Coke bottle".
Reslo RB (1950'erne og 60'erne): den billige britiske båndmikrofon fra Cavern-tiden.
De 10 sjældne vintage-mikrofoner, én ad gangen
1. Neumann U47 (1949)
U47 er den mikrofon, de fleste mener, når de siger "vintage-mikrofon". Neumann lancerede den i 1949, og de første eksemplarer blev solgt under Telefunken-navnet, derfor ser du begge navne. Indeni sidder en M7-kapsel med stor membran og et VF14-stålrør, og den kan skifte mellem nyre og kugle. Frank Sinatra sang i en hos Capitol, og The Beatles brugte U47'ere i Abbey Road.
Lyden er fyldig i de lave mellemtoner og tilgivende i toppen. Tæt på en vokal giver den tyngde og intimitet uden ret meget arbejde. Det sjældne er røret: Telefunken stoppede produktionen af VF14 i slutningen af 1950'erne, så et fungerende originalrør udgør en stor del af mikrofonens værdi. Gode originaler handles typisk for 15.000 til 20.000 dollars. Reverbs købsguide til U47 gennemgår, hvad du skal tjekke. Mere om mærket står i vores engelske artikel om Neumann-mikrofoner.
2. Neumann U67 (1960)
Da der ikke længere var VF14-rør at få, byggede Neumann en afløser. U67 kom i 1960 med et EF86-rør, en K67-kapsel, tre karakteristikker, en dæmpning og et lavcut-filter. Der blev lavet omkring 10.000 frem til 1971, så den er den mindst sjældne mikrofon på listen. Den er med, fordi den er over det hele på 1960'ernes plader, fra The Beatles og The Rolling Stones til Led Zeppelin.
Sammenlignet med U47 er den en anelse mere åben og har mere kontrol i bunden, hvilket gør den nem at bruge på vokal, akustisk guitar og guitarkabinetter. Neumanns senere U87 er vokset ud af den. Vil du have én mikrofon, der lyder som slut-tresserne uden en museumspris, er en U67 eller et godt genoptryk den fornuftige vej ind.
3. AKG C12 (1953)
AKG i Wien udsendte C12 i 1953. Den kombinerer CK12-kapslen med et 6072-rør, og dens nummer var ni karakteristikker, som kunne vælges fra strømforsyningen, så teknikeren kunne skifte uden at røre mikrofonen. Toppen er lys og luftig, hvilket passer til stemmer, der ligger mørkt eller luftigt, og til strygere og akustiske instrumenter, der skal have detaljer.
Købstip: den senere C12A er en anden mikrofon med et andet kredsløb, så betal ikke C12-pris for den. CK12-kapslen er grunden til, at familien betyder noget. Den kom senere til at sidde i Telefunken 251 nedenfor. AKG's dynamiske klassiker får sin egen artikel i AKG D20 til indspilning, og mærket er beskrevet i vores engelske artikler om vintage AKG-mikrofoner og AKG-mikrofoner i lydstudiet.
4. Telefunken ELA M 251 (1959)
251 findes på grund af det samme rørproblem. Da Telefunken mistede U47-aftalen, bad firmaet AKG om at bygge en mikrofon under Telefunken-navnet. Resultatet, som kom i 1959, bruger C12's CK12-kapsel og 6072-rør med en Haufe T14/1-transformer, og karakteristikomskifteren blev flyttet op på selve mikrofonen. Produktionen kørte kun i få år, og skøn over det samlede antal går fra omkring 2.000 til under 3.700 eksemplarer, ifølge Mix-magasinets historie om mikrofonen og forhandlernes registre.
Mange teknikere mener, det er den bedst klingende vokalkondensator nogensinde: detaljen fra en C12 med lidt mere krop. Det ry og de små tal gør originalerne til de dyreste mikrofoner på listen. Telefunken Elektroakustik laver en moderne ELA M 251E, hvis du vil have designet uden samlerprisen.
5. Sony C-37A (1955)
Sony testede prototyper af C-37A på NHK's symfoniindspilninger i 1954 og satte den i produktion i 1955. Den dukkede op på Hi-Fi Show i Los Angeles i 1958 og blev hurtigt fast inventar hos Capitol, hvor Frank Sinatra og Nat King Cole sang i den, og hos Gold Star og Sunset Sound i Wrecking Crew-perioden. Bag kapslen sidder en mekanisk styring, der ændrer optagekarakteristikken, og det var Sonys første kapsel med Mylar-film.
Lyden er blød og varm i mellemtonerne uden tykkelsen fra en U47. Den klæder strygere, blæsere, akustisk guitar og stemmer, der allerede har en kant. Den er mindre hypet end de tyske mikrofoner, og det er en af grundene til, at man stadig kan finde den.
6. RCA 44-BX (slut-1930'erne)
RCA introducerede 44-serien af båndmikrofoner i 1932, og 44-BX-versionen blev 1930'ernes og 40'ernes definitive radio- og crooner-mikrofon. Den er en ottetalsbåndmikrofon: den hører lige meget forfra og bagfra og afviser siderne. Går man tæt på, lægger nærhedseffekten en stor, varm bund på, og det er præcis den klassiske radiostemme. Produktionen sluttede i midten af 1950'erne.
Brug ottetallet med vilje. To sangere med ansigterne mod hinanden omkring én 44 er en live-duet på én kanal, og nulpunktet i siderne er et rigtigt værktøj til at holde en høj kilde ude. Båndmikrofoner som den her er skrøbelige, så hold dem ude af stortrommer og væk fra kraftige luftstød.
7. RCA 77-DX (1954)
77-DX fulgte efter 77-D fra 1948 og kom omkring 1954. RCA kaldte den "polydirectional": en drejelig lukker bag et enkelt bånd vælger ottetal, nyre, kugle og indstillinger midt imellem. Den blev broadcast-ikonet på bordet hos Edward R. Murrow, David Letterman og Larry King.
På en stemme er den blødere og mere kontrolleret end 44, og valget af karakteristik gør den mere praktisk i et rum fuldt af musikere. På blæsere, kontrabas og blide vokaler giver den den runde top fra før 1960, som ingen EQ helt kan efterligne.
8. STC 4038 (1953)
BBC designede 4038 i 1953 (prototypenavn PGS/1) som en mindre båndmikrofon til tv-alderen, og Standard Telephones and Cables byggede den frem til 1970'erne, hvor Coles Electroacoustics overtog. Coles laver den stadig i dag, hvilket er sjældent for et så gammelt design. Wikipedias artikel om Coles 4038 har hele historien.
Abbey Road brugte 4038'ere som overheads på Beatles-trommer, blandt andet på "Please Please Me" og "A Hard Day's Night". Den er en ottetalsbåndmikrofon med en flad, mørk respons, som tager imod EQ på en smuk måde. Over et trommesæt giver den dig trommerne, som de lyder i rummet, bækkenerne med, men aldrig skarpe. Mere om studiet i vores engelske artikel om Abbey Road Studios' hemmeligheder.
9. Altec 21B "Coke bottle" (1950'erne)
Altecs M11-system satte en 150A-rørbase sammen med små kapsler som 21B, og formen gav den kælenavnet "Coke bottle". De var blandt de første brugbare kondensatormikrofoner fra USA, bygget som et lille alternativ til de store europæiske rørmikrofoner, og de tilbragte årtier i radio- og tv-studier.
21B er en meget bred kuglemikrofon med stigende top. Den skinner på klaver, akustisk guitar og blæsere og som mono-overhead eller rummikrofon. Der blev lavet mange, så det sjældne er at finde en, der virker, med den rigtige strømforsyning. Er rumlyd din ting, så læs også vores guide til rum- og ambience-mikrofoner i lydstudier.
10. Reslo RB (1950'erne og 60'erne)
Reslosound var en britisk producent, bedst kendt for RB-båndmikrofonen. Reslo'er var billige, fandtes overalt og kan høres på masser af tidlig britisk rock'n'roll. De kaldes ofte "Beatles-mikrofonen", fordi fotos fra Cavern i Liverpool viser John og Paul synge i dem, og RV-modellen blev brugt af The Beatles, Gene Vincent og The Rolling Stones. BBC brugte dem også.
Lyden er mellemtonetung og lidt grynet, og det er en styrke. På en guitarforstærker eller en råbt vokal i en indie- eller garageindspilning giver en Reslo dig karakter med det samme, uden en kæde af plugins. Af alle ti mikrofoner er det den, du stadig kunne finde i en kasse på et loppemarked. Vores engelske guide til at købe vintage-mikrofoner på loppemarkeder forklarer, hvad du skal kigge efter.
Hvad skete der med Shure SM53 og Electro-Voice RE15?
En tidligere version af listen havde begge med. De er gode mikrofoner: RE15 er en superkardioid dynamisk mikrofon fra Electro-Voice fra 1960'erne, og SM53 er Shures slanke broadcast-dynamiske mikrofon fra begyndelsen af 1970'erne. Ingen af dem formede lydhistorien, som de ti ovenfor gjorde, og ingen af dem er egentlig sjældne. Køb en billigt, hvis du ser den. Den vil tjene dig godt på tale, lilletromme eller et guitarkabinet.
Hvad en tidligere version af artiklen tog fejl af
Den første danske version af artiklen havde de samme fejl som den gamle engelske. Den satte U47 til 1947 i stedet for 1949, kaldte CK12-kapslen i 251 for et rør (røret er et 6072) og koblede 251 til Ella Fitzgerald og Motown uden belæg. Den forbandt Sony C-37A med Miles Davis i stedet for Sinatra og Nat King Cole hos Capitol, og den påstod, at der kun blev lavet "et par hundrede" Altec 21B og STC 4038, og at SM53 blev brugt på tidlige punkplader. Vi har rettet det hele og byttet SM53 og RE15 ud med Neumann U67 og RCA 77-DX.
Får vintage-mikrofoner faktisk en plade til at lyde bedre?
Sjældent i sig selv. Vores erfaring er, at rækkefølgen er sangen, præstationen, rummet, mikrofonens placering og først derefter mikrofonen. En U47 foran en nervøs sanger i et kasseagtigt rum giver dig en meget dyr nervøs sanger i et kasseagtigt rum. Den samme sanger, afslappet, i et godt rum, med en ordentlig moderne kondensator vinder hver gang.
Det, vintage-mikrofoner virkelig gør, er at træffe beslutninger for dig. Rør og transformere runder transienterne af. Båndmikrofoner dæmper toppen og overdriver bunden tæt på. Det er valg, der træffes i det øjeblik, man indspiller, og at forpligte sig tidligt er som regel godt for en plade. Fælden er at lade mærket være beslutningen. Vælg den mikrofon, der tjener sangen i det rum, du har, ikke den med den bedste historie.
Vil du dykke ned i det, der betyder mere, så læs hvorfor akustik i liverum er vigtigere end din plugin-mappe, rummet som instrument og vokalproduktion med karakter.
Sådan får du vintage-lyden uden en vintage-mikrofon
Køb et genoptryk eller en nær efterkommer. Neumann har genudsendt U67, Telefunken Elektroakustik bygger ELA M 251E, AKG laver C12 VR, og Coles laver stadig 4038.
Brug en båndmikrofon. En moderne båndmikrofon gennem en god forforstærker giver dig meget af karakteren fra 44 og 4038 for en brøkdel af prisen.
Lad forforstærkeren gøre en del af arbejdet. Transformer- og rørforforstærkere tilføjer den samme slags tyngde, som de gamle mikrofoner er elsket for. Se vores engelske guide til vintage-forforstærkere.
Indspil til noget med en lyd. Bånd og analog summering former transienter på en måde, plugins kun efterligner. Læs det fysiske medium: magnetisk båndmætning og livedynamik.
Gør det færdigt i mixet. Tidstypisk EQ og kompression klarer resten. Vores engelske artikel om retro-EQ og kompression viser hvordan.
Køb af en vintage-mikrofon: hvad du skal tjekke først
Strømforsyning og kabel. Rørmikrofoner skal have deres originale forsyning eller en korrekt erstatning. En manglende forsyning kan koste et firecifret beløb at løse.
Røret. På en U47 er et originalt VF14 i god stand en stor del af værdien. Spørg, hvad der sidder i den.
Kapslen. Kapsler med ny membran er almindelige og kan være fine, men de ændrer både lyd og pris.
Båndet. Bånd strækker sig og hænger med alderen. En mikrofon med nyt bånd kan lyde fremragende, bare du ved, hvad du betaler for.
Historik og serienummer. De berømte modeller har veldokumenterede serienumre. Tjek dem.
Dine ører. Sæt den ved siden af en moderne mikrofon på den kilde, du oftest indspiller. Kan du ikke høre forskel, så behold pengene.
Ofte stillede spørgsmål om vintage-mikrofoner
Hvad er den mest berømte vintage-mikrofon?
Neumann U47. Den kom i 1949, var den vigtigste vokalmikrofon på Frank Sinatras Capitol-plader og mange Beatles-sessioner i Abbey Road, og den er stadig det referencepunkt, de fleste moderne rørkondensatorer sammenlignes med.
Hvilken mikrofon brugte Frank Sinatra?
I studiet hos Capitol forbindes Sinatra mest med Neumann U47. Fra slutningen af 1950'erne brugte Capitol også Sony C-37A meget til Sinatra og Nat King Cole.
Hvad er en vintage Neumann U47 værd?
En fungerende original U47 i god stand sælges typisk for omkring 15.000 til 20.000 dollars. Tilstanden af VF14-røret, kapslen og den originale strømforsyning flytter prisen meget i begge retninger.
Er vintage-mikrofoner pengene værd i et hjemmestudie?
Som regel ikke. Sangen, præstationen, rummet og mikrofonens placering betyder mere end mikrofonen. En moderne kondensator, en båndmikrofon og en god forforstærker bringer dig det meste af vejen for en brøkdel af prisen.
Hvad er forskellen på en båndmikrofon og en kondensatormikrofon?
En båndmikrofon bruger et tyndt metalbånd i et magnetfelt og lyder mørkere og blødere, med ottetalskarakteristik på de fleste klassiske modeller. En kondensatormikrofon bruger en ladet membran, skal have strøm og fanger flere detaljer og mere top.
Læs videre
Har du indspillet noget med karakter og vil have et mix, der bevarer den? Vi mixer indie rock, post-punk og shoegaze for artister overalt, og vi går mere op i følelsen i optagelsen end navnet på mikrofonen. Send os dit rough mix.
